Jeg anlægger en funktionsdygtig urtehave til dig og din familie, og giver vejleding i hvordan du bedst muligt vedligeholder den.
Lær dine børn, hvor grøntsagerne kommer fra
Anlæg en køkkenhave i haven. Det kan være en god måde at opdage naturen på sammen med børnene.
Her kan I lave nogle af de grøntsager, som I godt kan lide. Start med nemme ting som radiser, gulerødder, kartofler, ærter og krydderurter. Mærk den dejlige oplevelse, det er at trække de første gulerødder op af jorden eller plukke de første ærter med dine børn.
Frugttræer og diverse bær og bærbuske hører også hjemme i havens spiselige del.
Når I dyrker jeres egne grøntsager, er I selv herre over, hvordan de er dyrket. Det kan være økologisk – uden kunstgødning og gift. Det kan gøres ved at købe organisk gødning og/eller lave sin egen kompost hjemme i haven i stedet for at bruge kunstigt fremstillet NPK-gødning. Vær flittig med hakkejernet og brug insektnet/-dug i stedet for at bruge gift.
I kan også udgå madspild, ved kun at høste det, I skal bruge til hvert måltid – det er jo ofte grøntsagerne der bliver for gamle i køleskabet. Grøntsagsrester lægges naturligvis i kompostbeholderen og genanvendes som gødning i køkkenhaven.
En køkkenhave giver mange gode oplevelser.
Årets gang i køkkenhaven – urtehaven
Januar/februar
Brug årets første mørke måneder på at planlægge din køkkenhave. Hvor skal den ligge, hvor stor skal den være, hvordan skal den udformes, og hvad skal der dyrkes i den.
Her er det vigtigt, at du gør op med dig selv, hvor meget tid du har til rådighed. Hellere lave haven lidt for lille og få en god oplevelse, end en dårlig oplevelse med en for stor køkkenhave.
Det kan være en fordel at vælge mere almindelige køkkenurter frem for, for mange eksotiske afgrøder, da de ofte kræver en større dyrkningserfaring. Vælg også gerne afgrøder ud fra, hvor lang du ønsker, at din dyrkningssæson skal være.
Køkkenhaven skal placeres et solrigt sted. Skal det være en traditionel køkkenhave med ét stort jordareal, hvor der sås rækker af urter med gange imellem? Eller skal der dyrkes i faste bede? Det kan være bede i jordoverfladen adskilt af flisestier eller omkranset af bræddekanter. Det kan også være, at det skal være højbede, hvor jorden er skovlet op i bedet eller som store plantekasser.
Marts
Man kan begynde at for forkultivere i vindueskarmen eller i drivhus. Sidstnævnte kræver et mildt forår eller evt. et drivhus med varme.
Afgrøder, der kan for forkultiveres; div. kålsorter, salat (kuldespirende, må ikke have det for varmt), tomater, squash, fennikel, asier, drueagurker, porre og diverse krydderurter.
April
Jorden skal være lysegrå, før man kan begynde at arbejde i den. Sås der i for kold, våd jord, risikerer man, at den klasker helt sammen ved den første regn og mister sin luftighed.
Først skal jorden gennemarbejdes ved gravning eller fræsning, + evt. kompost. Det gøres for at lufte og opvarme jorden.
På lette/sandede jorde kan man begynde såning af salat, gulerødder, ærter, spinat og radiser.
Rødbeder, løg, persillerødder og pastinakker, er planter, som kan gå i stok, hvis de får frost efter de er kommet op – dvs. at planterne går i blomst, og der så ikke bliver nogen rodfrugter at høste. Vent derfor med at så dem til maj.
Maj
Man kan nu så det meste, men bønner, majs og fennikel bør man dog vente med til sidst i maj – da de er følsomme for kulde.
Man kan nu udplante forkultiverede afgrøder. Det er dog en god idé at stille dem udenfor et lidt beskyttet sted et par dage inden man planter dem ud – så de kan afhærde lidt.
Juni
Nu er de første urter klar til prøvespisning.
Urterne er nu kommet op, men det er ukrudtet også. Det er vigtigt at være over ukrudtet med det samme og få det fjernet – mister man kontrollen nu, bliver sommeren lang!
Juli
Køkkenhaven står i fuldt flor – og der skal spises løs!
Man kan sidst i juli så et hold gulerødder. Det giver nogle små lækre gulerødder i oktober. Det samme gælder hvis man planter porre i juli i stedet for maj.
Der kommer stadig ukrudt, men hvis sommeren er tør, er væksten ikke så slem.
August
Haven bugner af grønt, meget kan fryses og syltes til vintermad. Krydderurter kan høstes og tørres.
Ukrudt – man skal blive ved med at holde ukrudt nede. Hvis ikke det fjernes, så vil det kaste frø der vil spire det kommende forår.
Der kan sås efterafgrøde, f.eks. sennep. Det vil dække jorden og holde på gødningen indtil foråret, hvor man så fræser/graver det ned.
September
Kartofler tages op og lægges på lager, mørkt, koldt og tørt.
Oktober
Inden frosten tages de sidste knold- og rodfrugter op og lægges på lager.
Tomme bede fræses eller graves så de er klar til vinter.
November/december
Hårdføre afgrøder som porre, grønkål og palmekål kan klare vinteren i haven.